Frivillige hænder satte skik på lille anlæg i Als
Det dårlige søndagsvejr bremsede ikke lysten
ALS: Vejret indbød søndag middag ikke til udendørs aktiviteter, men det afholdt ikke en håndfuld Als-borgere fra at gribe haveredskaber og gå i krig med det forholdsvis nyanlagte anlæg for enden af Hadsundvej..
Det trængte til at blive renoveret og få ny belægning. Efter et par timers arbejde i regnvejret, kunne man trække sig tilbage.
Det lille anlæg fremstår nu forårsindbydende med ny blomster omkring busten af Jens Jensen, der blev flyttet til anlægget, da det oprindeligt blev sat i stand.
”Jens Jensen” har i årenes løb opholdt sig forskellige steder i landsbyen. Busten har været placeret i Havbakkerne, ved hjemstavnsmuseet, i anlægget ved gadekæret og i anlægget mellem Smedevej og Vikingvej inden den for et års tid siden flyttede til den nuværende adresse