Førstepladser til Hadsund-roere
HADSUND: Thea Bach Stegger havde styr på både teknik og konkurrenter, da hun sammen med en større gruppe af ungdomsroere fra Hadsund Roklub deltog ved det, der skulle vise sig at blive Skandinaviens største regatta i år.
Hun lagde alle konkurrenter bag sig, at vandt i singlesculler.
Samme præstation begik Søren Harbo Christiansen, Frederik Bertelsen og Haris Alagic også i singlesculler. Alle formåede at spurte sig til guld i hver sin klasse på sprintdistancen.
I dobbeltsculler var der fine placeringer til Rasmus Konnerup og Malthe Malling i junior B, samt til Frederik Bertelsen og Gustav Haman Overgaard i junior D.
I pigernes singlesculler nåede både Agnete Munk i junior A-klassen samt Laetitia Panero-Bommer i junior C-klassen frem til finalerne. Begge endte lige uden for medaljerækken.