Billede beskrivelse

Flere p-pladser ved naturiststrand

Nøgenbadere får bedre vilkår på østkysten

25. januar 2021 kl. 10.17

Der er lavet ekstra plads til badegæsters fire- og tohjulede køretøjer, der ønsker at besøge naturiststranden nord for Øster Hurup. P-pladsen på Dokkedalvej et par kilometer syd for kommunegrænsen mod Aalborg er blevet udbygget, så der nu er plads til en snes biler.

Fra parkeringspladsen går der en sti ned til stranden, hvor især mennesker, der ikke ønsker at benytte badetøj, når de dypper sig i Kattegats bølger, holder til.

Adskillige sommerdage, der har indbudt til en svalende dukkert, har p-pladsen, der maksimalt kunne rumme under en halv snes biler, været fyldt. Adskillige har parkeret i vejsiden nord og syd for stedet til gene for den øvrige sommertrafik på strækningen.

Stranden ligger et par kilometer nord for det store offentlige strandareal, hvor der er plads til flere hundrede biler.

Ifølge Strandguiden for Nordjylland, der viser vej til nøgenbadestrande, oplyses der, at stranden ligger fredeligt og et hyggeligt sted med gode badeforhold. Der er lavvandet, og som regel er der små øer ude i vandet, hvor man kan opholde sig. Man bestemmer selv, om man vil være påklædt eller ej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste