Billede beskrivelse

Firmajulegaven kan købes lokalt

24. september 2017 kl. 10.38

MARIAGERFJORD: Mariagerfjord Erhvervsråd og kommunens handelsstandsforeninger lancerer snart igen en online firmajulegaveportal.

På mariagerfjordgaven.dk kan virksomheder købe julegaver til deres medarbejdere. Det er medarbejderen selv, der i sidste ende vælger gaven, som er fra lokale leverandører i Mariagerfjord.

Chefkonsulent i Mariagerfjord Erhvervsråd Jørgen Vittrup er tovholder på projektet. Han har den seneste tid haft travlt med at få det sidste på plads, og julegaveportalen er nu klar til at modtage bestillinger.

Handelsstandsforeningerne i Arden, Hobro, Hadsund og Mariager har bidraget økonomisk for at få systemet udviklet, ligesom de har hjulpet med at sprede budskabet blandt lokale butikker og virksomheder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste