Fem titler fordelt i Hobro Golfklub

04. oktober 2017 kl. 11.00

HOBRO: Tågen drillede en smule, men ellers var betingelserne noget nær ideelle, da Hobro Golfklub afviklede årets klubmesterskaber.

Det afspejlede sig også i resultaterne i de enkelte klasser.

Klubmester i juniorrækken blev Mads Rodam, der gik de to tællende runder i henholdsvis 92 og 92 slag.

I dameseniorrækken blev Gitte Rod mester med to runder i henholdsvis 101 og 100 slag, og hos herreseniorerne blev Finn Refsgaard Olsen mester med sine to runder i henholdsvis 90 og 89 slag.

I dame- og herrerækken blev der spillet i alt tre runder: to om lørdagen og en om søndagen.

I damerækken vandt Lærke Jensen med sammenlagt 231 slag fordelt over de tre runder.

I herrerækken gik titlen til Jonas Gaarn Nielsen med i alt 227 slag.

Der var i alt 33 spillere, der dystede over de to dage, hvilket er en fremgang på cirka 30 procent.

Det er man i Hobro Golfklub særdeles tilfreds med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste