Farmer Night trak mange til byen

03. juni 2024 kl. 14.00

HOBRO: Hobro Handel havde fredag eftermiddag og aften inviteret til Farmer Night – og efter en ellers regnfuld dag valgte sol og lune temperaturer at titte frem og være en venlig medspiller.

Sammen med det spændende program, de mange aktiviteter og gode tilbud i byens butikker, havde det lokket rigtig mange mennesker til byen.

Blandt aktiviteterne havde Nordisk Dyrepark taget plads foran og inde i Spar Nord, hvor de viste mange forskellige dyr. Der var halmballe-labyrint, hoppekøer og ponyridning, og countrymusikken i højtalerne skabte den perfekte atmosfære og stemning. Det samme gjorde Carsten Hammer med sin musik ved spiseteltet, hvor Esja Bistro serverede de lækreste krondyrsburgere.

Der var også fornøjelig linedance med Dusty Boots fra Støvring, som leverede både en flot opvisning og fællesdans på Store Torv, hvilket virkelig satte gang i gaden.

- Det var en fantastisk aften, som vi helt sikkert gentager igen næste år, lød det efterfølgende fra Anette B. Madsen fra She Fashion og Line Thybo fra Fleur, som begge havde en travl aften. Både som arbejdsomme koordinatorer med aftenen og som travle butiksindehavere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste