Billede beskrivelse

Fadervor på vej til kirke

Besøgende i Øster Hurup kirke hilses nu velkommen med bøn på fliserne

31. marts 2021 kl. 10.17

Besøgende i Øster Hurup kirke og på kirkegården mødes nu allerede ved porten af en bøn, når de kommer fra parkeringspladsen vest for kirken.

Det er ”Fader vor, du som er i himlene!”, der er trykt på flisegangen op til kirkeindgangen.

Der er trykt et ord på hver af fliserne, man møder, således at man har læst hele bønnen, når man når til indgangen.

Det er menighedsrådet i turistbyen, der har malet ordene.

Det er sket ved hjælp af en skabelon, hvor igennem der er sprøjtet hvid maling.

Kirken er igen åben efter at have været lukket i flere måneder, hvor kirken er blevet renoveret indvendigt.

Det er murværket, der har fået ny hvid farve, da den gamle kalk skallede af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste