Billede beskrivelse

Eventyrlig opera på hjem i Hobro

10. september 2017 kl. 09.11

HOBRO: Et hold unge sangere fra Det Kgl. Teater gæster tirsdag 26. september - i to omgange - Julemærkehjemmet i Hobro. Her vil de opføre den muntre, fantasifulde kammeropera "Feen i åen" - baseret på Schuberts liedcyklus fra 1823, bestående af 20 sange til digte af Wilhelm Müller.

I operaen møder publikum den unge møllersvend Wilhelm, der møder en fe og forelsker sig i en møllerdatter, som desværre hellere vil have en stor stærk jæger.

Forestillingen er iscenesat af kgl. operasanger Simon Duus og henvender sig i første række til børn i 10-13 års alderen og deres familier.

Operaensemblet til lejligheden består af fire sangere og en pianist, og de to forestillinger på Julemærkehjemmet er blevet til i samarbejde med Teaterkredsen Mariagerfjord.

Billetter kan i forvejen købes på de lokale biblioteker eller via teaterkredsens hjemmeside wwwtkmf.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste