Billede beskrivelse

Donationer udvikler lokal gymnastikforening

08. oktober 2024 kl. 11.02

HOBRO: Valsgaard Gymnastikforening er i løbende udvikling, og det kræver ofte investeringer i nyt udstyr.

Denne gang var det især rytmesiden af gymnastikken, der fik et godt løfte, da indkøb af nye køller muliggør at foreningens rytmehold får nogle redskaber til at vise deres kunnen med, skriver gymnastikforeningen i en omtale. 

Især holdet rytme 30+/-, som er et hold med rytmisk gymnastik, har fået stor glæde af køllerne i deres træning, men øvrige rytmehold vil også bruge de nyindkøbte køller i deres træning i vintersæsonen. Indkøbet af køllerne er muliggjort af Sparekassen Danmark Fondens flotte donation på 16.000 kroner.

Billede beskrivelse

Henover sommeren har gymnastikforeningen skiftet system til håndtering af medlemmer, tilmeldinger, instruktører, økonomi, hjemmeside og alt, hvad der ellers skal bruges for at drive en forening administrativt. Bestyrelsen i foreningen tog beslutning om at skifte det tidligere system ud, som er stillet til rådighed af kommunen ud med et mere tidssvarende system, der i det daglige gør det nemmere at drive en forening på frivillig basis. 

- Sådan et system er dog ikke gratis, hvorfor indløbet heraf kun er muliggjort gennem bevilling af Sparekassen Danmark Fonden på 30.000 kroner, udtaler næstformand og kasserer Anders Dahl Kjeldgaard.

Donationen dækker den engangsomkostning der er ved at driftssætte det nye system.

Valsgaard Gymnastikforening er en forening med godt 550 medlemmer fordelt på en vintersæson og sommersæson. I indeværende vintersæson er der godt 75 frivillige instruktører, som hver uge lægger en masse frivilligt arbejde i at give de bedste rammer for gymnaster og øvrige medlemmer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste