Designermøbler for 300.000 kroner stjålet i villa
HADSUND: Et Piet Hein-bord, et Børge Mogensen-bord og senge fra Hästens er stjålet ved et indbrud i en villa, der ligger på Blåbærvej i Hadsund.
Tyvene slog til på et tidspunkt mellem lørdag klokken 16 og søndag kl. 7.30. De har aflistet en rude for at komme ind. Det stjålne har en samlet værdi af godt 300.000 kroner, oplyser politiet i Nordjylland.