Der var sommer, musik og vin i byen

22. juli 2024 kl. 14.46

HOBRO: Vejrguderne leverede sol og sommer, Frank Rejmert Sørensen fra Prima Wine leverede velsmagende druer i flydende form og endelig leverede Renay Nielsen skøn musik – det hele på Torvet i Hobro i lørdags.

Det er Hobro Handel, der har taget initiativ til ”Sommerlørdage i Hobro” med musik af lokale kunstnere, generøst støttet af Spar Nord Fonden.

Der er musik igen på lørdag den 27. juli, hvor det er Claus Tanderup, der indtager Torvet fra klokken 11.00-14.00, mens Bogart Duo runder af lørdag den 3. august. De spiller fra klokken 11.00-14.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste