Demensvenlig købmand i Arden
ARDEN: Købmand Rene Plougmann, "Min Købmand" i Arden har nu helt officielt fået papir på, at hans butik er Ardens første demensvenlige dagligvare butik i Arden.
Demens-instruktørerne Hanne Lundsgård og Anette Vinter fra Mariagerfjord kommune har stået for undervisningen af butikkens ansatte, incl. købmanden selv.
Underviserne gav bl. a. gode tips til hvordan man hjælper et menneske med demens, uden at det virker som et overgreb - og de kom også med input til, hvordan butikken kan indrettes mest hensigtsmæssigt i forhold til kunder med demens.
- Alt i alt var det godt og lærerigt, og som en ekstra gevinst, var det en positiv oplevelse at være samlet med sit personale og modtage den samme undervisning. Det er meget brugbart i hverdagen her efterfølgende, bemærker Rene Plougman.