Billede beskrivelse

De regner ikke med at kunne slappe af i påsken

Ejendomsmæglere på Østkysten ser frem til, at påsken kommer til at gøre et solidt indhug i ”Til Salg”-skiltene

26. marts 2021 kl. 09.15

Ejendomsmæglere, der har sommerhuse ved Kattegatkysten i Mariagerfjord Kommune i kataloget, venter stor aktivitet i påskeugen, der traditionelt er en af de travleste perioder, når det drejer sig om fritidshuse.

I et delvist nedlukket corona-samfund er interessen for at købe sommerhus steget. Det mærkede adskillige mæglere allerede sidste år, og det forventes også at præge markedet i år.

Der er på strækningen fra Als Odde i syd til nord for Øster Hurup et betydeligt udbud af huse til salg. Bilister på strækningen møder jævnligt små skilte, som mæglerne har plantet i vejsiden for at lede trafikanterne frem til salgsemnerne.

På den ca. 12 kilometer lange strækningen ligger flere tusinde fritidshuse udenfor bysamfundene Helberskov, Als og Øster Hurup. I flere af husene i byerne er der dog ikke bopælspligt, og de kan således også sælges og benyttes som ferieboliger.

Med delvist lukkede grænser er det i vid udstrækning danskere, der viser købsinteresse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste