Country indtog Havbakkerne
500 var kiggede forbi til seks timers musik
ALS: "Musik i Als Havbakker" blev lørdag en stor succes. Den lokale borgerforening, der stod for arrangementet, solgte i nærheden af 500 billetter til det seks timers lange musikprogram, der for anden gang blev afviklet på strandarealet ved foden af Kirkebakken.
Der blev taget hul på løjerne midt på formiddagen, hvor trioen Bibbi & Sniff var på scenen, og ved 14-tiden tog det lokale Black Velvet Band over.
- Vi er ovenud tilfredse, specielt på baggrund af, at vejrudsigten lovede regnbyger lørdag, siger Hanne Weller, der har stået for forberedelserne.
Als Borgerforening lancerede musik i havbakkerne sidste år med jazz på programmet og godt 300 besøgende. I år var det så country og irsk musik.
- Og det fald helt sikkert i publikums smag, siger Hanne Weller.
Musik i Als havbakker træder blandt andet i stedet for det årlige sommermarked i landsbyen. Et arrangement, som publikum svigtede.
Borgerforeningen i byen kan med tilfredshed se, at man har ramt plet med det ny arrangement.