Billede beskrivelse

Brian scorede stor præmie i landsdækkende konkurrence

17. juli 2024 kl. 08.52

HADSUND / HOBRO: Expert-kæden har denne sommer haft en stor landsdækkende konkurrence, hvor man kunne vinde den helt store sommersportspakke, så man kunne være maksimalt klædt på til sommerens mange sportsbegivenheder – blandt andet EM i fodbold, Wimbledon, Tour de France og OL.

Alt, hvad man skulle gøre for at deltage i konkurrencen, var at fortælle lidt om, hvilken sportsbegivenhed man glædede sig mest til.

Vinderen ville blive belønnet med en helt særlig pakke bestående af et TV, en gasgrill, en soundbox, en højttaler, en terrassevarmer, en drikkevarekøler og en ventilator – det hele til en samlet værdi af mere end 26.000 kroner.

Blandt de mange tusinde deltagere blev den heldige vinder Brian Wagner Mortensen fra Hadsund, der forleden kiggede forbi Expert i Hobro for at hente den flotte præmie, som blev overrakt af salgsassistent Mathias Møldrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste