Børnekor synger i Hobro Kirke
HOBRO: Hobro Kirkes Børnekor giver lørdag 3. juni kl. 11 koncert i Hobro Kirke.
Koret synger musik af franske, engelske, amerikanske og danske komponister. Blandt andet en skøn sats af Bob Chilcott.
Chilcott begyndte sin musiske karriere i King’s College Cambridges berømte kor. I 1995 blev han medlem af The King’s Singers, hvor han i 12 år var tenor. Siden har han ernæret sig som komponist.
Hobro Kirkes Børnekor består af unge mennesker i alderen 11 til 16 år og dirigeres af Winni Steinicke.