Børn samler affald og lærer om miljø og bæredygtighed

Børn fra børnehave i Døstrup gjorde naturen renere

16. april 2021 kl. 08.45

I forbindelse med den årlige, landsdækkende affaldsindsamling arbejder ”Døstrup Børnehus NaturligVis” med bæredygtighed i børnehøjde i hele april måned.

- Foruden affaldsindsamlingen har vi fokus på, hvordan vi er gode miljøhelte. Børnehaven starter hver dag efter formiddagsmad med morgengymnastik, hvor vi marchere og i kor siger ”vi er hverdagens miljøhelte”. I den forbindelse har vi talt om, hvad miljøet er, og hvordan vi passer på det, og alle har helt styr på, at vi ikke må smide skrald i naturen og at vi skal være gode ved planter og dyr, fortæller Susanne Thye Henriksen, der er pædagog/souschef i Døstrup Børnehus NaturligVis.

- Vuggestuen har også deltaget. Vi er nemlig så heldige, at vi har en stor klapvogn, så de yngste har naturligvis også været ude at samle skrald. De har også lavet deres egen skraldebil i karton.

Torsdag 15. april modtog alle børnene et diplom for deres indsats med miljøet og indsamling af skrald. Desuden har børnene lavet et meget kreativt produkt af genbrugsmateriale, så de på den måde har fået øjnene op for, at alt ikke behøver at blive smidt ud, men kan bruges igen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste