Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bluesmusik fra øverste hylde

16. januar 2018 kl. 15.16

ARDEN: Der er dømt varm og svedig bluesaften i Arden, når det lokale kulturhus torsdag 1. februar danner ramme om en koncert med Tim Lothar og det ungarske blues band Mojo Working.

Bluesmusikeren/sangskriveren Tim Lothar er et anerkendt navn på den internationale bluesscene. Han har en del anmelderroste udgivelser bag sig, har modtaget priser i ind- og udland, og er en af de flittigst turnerende roots-musikere i Europa.

Tim Lothar er ikke "just another bluesman". Han er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og betragtes lige nu som en af Danmarks aller skarpeste og mest respekterede bluesmusikere.

I foråret 2017 udgav han albummet "Traveling Blues Nights", som er et musikalsk samarbejde med netop Mojo Workings. Denne sekstet kan nu opleves for første gang i Danmark - og altså bl. a. i Arden.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste