Bilist bragede ind i bagerbutik
ØSTER HURUP: En 86-årig mandlig bilist bragede torsdag eftermiddag klokken 14.45 i en personbil ind i vindfanget hos Øster Hurup Bageri på hjørnet af Kystvejen og Solbjergvej, da han pludselig fik et ildebefindende.
Han kommer fra området ved Mariager og blev efter færdselsuheldet i ambulance kørt på sygehuset til helbredskontrol.