Billede beskrivelse

Bålet tændes på Hobro Havn

20. juni 2017 kl. 06.05

HOBRO: På en pram, der flyder i havnebassinet i Hobro, vil bålet lystigt buldre.

Og i samme moment sendes ikke færre end syv hekse under tænderskærende hyl til Bloksbjerg.

Begivenhederne udspiller sig på Hobro Havn sankthansaften, idet flittige børn fra børnehaverne i Hobro har bikset med at producere de syv hekse til bloksbjergbrug.

Også selve båltændingen gøres der noget særligt ud af, idet man hverken har en båd eller en vandspejls- vandrekyndig person til rådighed.

I stedet sørger to bueskytter fra Himmerlands Bueskytteforening med et par velrettede, antændte pile for at sætte brændende blus på begivenheden.

Bålet tændes klokken 19.15 til afsyngelse af midsommervisen.

Inden da - klokken 19 - holder Lisbeth Johansen fra Little Big Help båltalen.

Musikken på havnen sætter i gang en halv times tid forinden.

Den leveres af Klaus Tanderup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste