Anmeldelse om skænderi førte til tyvekoster
HADSUND: En politipatrulje, der havde været på undersøgelse af et gerningssted JKF på Rørsangervej i Als, hvor der var stjålet masser af spændbånd, havde ikke lige regnet med, at tyveriet skulle blive opklaret i forbindelse med den næste opgave patruljen kom ud på.
Her var der nemlig tale om anmeldelse af husspetakler i et sommerhusområde, der løb ind på politiradioen.
Men det var ikke desto mindre tilfældet.
- Patruljen havde været på JKF for at lave en gerningsstedsundersøgelse i forbindelse med et omfattende tyveri af hele 6000 rustfri spændbånd til en værdi af hele 200.000 kr. På vej derfra kom der en melding om husspektakler i Fjordparken i Helberskov, fortæller Rene Kortegaard fra Nordjyllands Politi i Hobro.
- Da patruljen kommer til adressen er der nu ret roligt, så husspektakler er der ikke meget af, men til gengæld får betjentene øje på en trailer med de 6000 spændebånd fra JKF. De kan anholde på mænd på stedet, og den ene erkender, at han står bag tyveri, fortæller Rene Kortegaard.
Ikke nok med det, så finder betjentene på adressen 17 bilbatterier, som politiet søger ejermanden til.
Traileren var stjålet ved Hadsund Camping.
Begge mænd - den ene på 24 år og den anden på 24 - er danskere. Begge er godt kendt af politiet, og blev løsladt efter endt afhøring. Det er nu sigtet for indbrud og tyveri.. Begge har ukendt adresse.