Ældre dame udsat for tyveri i Føtex
Mistede sin pung
HOBRO: En 83-årig dame kvinde fra Hadsund har anmeldt et tyveri af sin tegnebog i Føtex i Adelgade i Hobro.
Pungen lå i hendes taske, der hang over hendes skulder, mens hun handlede ind.
Men da hun kom op til kassen for at betale var tegnebogen væk.
Politiet arbejder med sagens opklaring - blandt andet ud fra overvågningskameraer i butikken.