Billede beskrivelse

Åbningen af Hostrupvej markeres

11. december 2017 kl. 08.30

HOBRO: Onsdag 20. december bliver Hostrupvej i Hobro igen åbnet for gennemkørsel.

Det markeres med et lille åbningsarrangement samme dag mellem klokken 14 og 15 på græsplænen ved tankstationen Go’On på Hostrupvej 4.

Borgmester Mogens Jespersen (V) vil stå for den officielle indvielse sammen med Jørgen Hammer Sørensen, formand for Mariagerfjord Vand A/S og miljø- og teknikudvalgsformand og Søren Sørensen, formand for Hobro Varmeværk.

Der bliver serveret gløgg, sodavand og æbleskiver til alle, der har lyst til at overvære åbningen.

- Set i lyset at trængslerne mens renoveringen har stået på, har Mariagerfjord Kommune valgt ikke at svinge sig op til en egentlig folkefest, men blot markere åbningen med et lille arrangement - også selv om fortovene stadig mangler en sidste finish, siger borgmester Mogens Jespersen i en pressemeddelelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste