Billede beskrivelse

200 til festlig indvielse på Sjællandsvej

29. august 2023 kl. 11.02

Sjov og alvor, store armbevægelser og stille stunder - i Aktivitetshuset på Sjællandsvej i Hobro, er det plads til det hele. 

Det var mest af alt festligt, da Aktivitetshuset, som er for psykisk/fysisk handicappede borgere, forleden blev genindviet med over 200 deltagere. Brugerne selv, personale, familie og naboer.

Leder Marian Remmen takkede brugerne for tålmodighed og gåpåmod gennem hele processen og takkede også personalet for at have ydet en ekstraordinær indsats. 

Undervejs har de pakket Sjællandsvej ned, været genhuset på Vinkelvej for til sidst at flytte i nye, flotte rammer på Sjællandsvej, fortæller Mariagerfjord Kommune i en pressemeddelse. 

Efter åbningstale ved Jan Andersen (V), formand for udvalget for sundhed og omsorg, var der fællessang med Torben Spillemand.

Derefter blev snoren til Aktivitetshuset klippet. Kenneth, som er husets yngste borger og Vagner, husets ældste, havde fået denne opgave. 

Billede beskrivelse

Bagefter kunne gæsterne besøge huset og udenomsarealerne. 

De kunne prøve det interaktive gulv i multirummet, og i krea var der mulighed for at forsøge sig med en kreativ aktivitet. Markedsholdet havde en salgsbod med ting, de har produceret.

Rundt i hele huset var der udstillinger på vægge fra de forskellige hold. 

Køkkenet i Specialenheden stod for forplejning - kaffe, kage, sliders og sodavand. Der var også popcorn og en slush ice-maskine.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste