Kor giver julekoncert
Søndag 17. december klokken 14 giver Onsild Sangkor en julekoncert i den 900 år gamle Hersom Kirke. Der er derfor lagt op til den helt rigtige julestemning. Repertoiret spænder bredt til koncerten, både over det traditionelle til gospel og den lidt nyere genrer. Der bliver også rig lejlighed til at synge med på sangene og få rørt stemmerne.
Så der er meget at glæde sig til også i form af harmonikamusik og tværfløjte. Koncerten bliver opdelt i to afdelinger, og i pausen serveres der kaffe. Onsild Sangkor er et seniorkor øver til dagligt hver onsdag formiddag i Odd Fellow logen i Hobro. Koret har over 40 års virke.
I 2005 tiltrådte Dorte Rask Laursen som korleder. Dorte er også fungerende organist i Hersom og Klejtrup kirker. Onsild Sangkor glæder sig til at se alle interesserede til koncerten. Vært ved koncerten er Hersom Menighedsråd.