Indbrudstyve slap afsted med tonsvis af træpiller
BÆLUM: I den forgangne uge har ubudne gæster været på spil i Bælum, hvor der er forsvundet fire en halv palle med træpiller fra en garage på Østergade.
Tyveriet er sket på et tidspunkt mellem søndag 13. november og søndag 20. november, oplyser Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi.
Politiet oplyser ikke, hvor stor en værdi tyvekosterne har, men træpiller har i løbet af de seneste måneder været en særdeles eftertragtet vare, og en palle kan snildt koste mange tusinde kroner.