Billede beskrivelse

Hobro henter tidligere superligaspiller

Hobro IK har været på rov i det københavnske, og her har man hentet en potentielt stor profil

13. juli 2021 kl. 12.04
Opdateret kl. 13.28

FODBOLD: Hobro IK har forstærket truppen yderligere frem mod den kommende sæson i NordicBet Ligaen. Denne gang med tilgangen af Sebastian Avanzini.

Klubben fra Mariagerfjord har netop skrevet kontrakt med midtbanespilleren Sebastian Avanzini, der kommer til Hobro IK på en treårig kontrakt.

Den alsidige midtbanespiller, der både kan spille i 6’er- og 8’er-positionen, kommer til Hobro IK på en fri transfer, efter senest at have spillet for Hvidovre IF.

Teknisk chef Lars Justesen er begejstret over tilgangen af Sebastian Avanzini, som han i en pressemeddelelse kalder for en dynamisk spiller.

- Sebastian er en dygtig og dynamisk midtbanespiller, der kan dække flere positioner, hvilket er med til at give en god balance i truppen. Vi får samtidig en energisk spiller, der er god på bolden og med en sult der kommer til at smitte af på resten af holdet.

Sebastian Avanzini glæder sig ikke overraskende til at komme i gang i sin nye klub, hvor han havde første træningsdag tirsdag.

- Jeg er glad for at have min fremtid på plads og at jeg nu skal tørne ud for Hobro IK, er jeg rigtig stolt over. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle i og omkring Hobro IK og jeg kan ikke vente med at komme i gang med forberedelserne til den kommende sæson.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste