Helgas håndlavede smykker hitter
Det hyggelige torv i den gamle bymidte i Mariager finder man smykkedesigner Helga Winthers smykkebutik. Her kan man opleve et specielt univers, der er en smule anderledes end andre almindelige smykkebutikker.
I specialbutikken kan man få sine smykkedrømme opfyldt, især hvis man går med tanken om at få lavet et personligt håndlavet smykke. I smykkebutikken er bestillingerne på de håndlavede smykker steget gevaldigt i de seneste år. Især håndlavede vielsesringe er et hit.
Her ser man tit, at det kommende brudepar har gammelt guld med, som de gerne vil bruge til deres vielsesringe. Her er det til stor glæde og lykke, at muligheden i dag er, at man kan smelte guldet, bevarer affektionsværdi og genbruge guldet i de nye smykker.
Gennem årene har smykkedesigner Helga Winther erfaret, at alt gammelt guld har en historie, og den historie betyder meget for kunden.
- Det er derfor min fornemmeste opgave at få mindet med over i de nye smykker.
At genbruge og forny eller forvandle gamle smykker er i tidens tegn med et større fokus på genbrug og at skåne miljøet. Derudover er der selvfølgelig også den økonomiske fordel, ved at man selv har guld med.
Butikkens specielle univers
En af de særlige oplevelser, der er i smykkebutikken på Torvet, er at der bliver kræset ekstra meget om kunderne – både til hverdag og ved særlige lejligheder. Når man som kunde skal have lavet et håndlavet smykke foregår den private samtale i rolige omgivelser.
- Vi ønsker, at give kunden et minde for livet, både i form af smykket, men også omkring minderne, som smykket bærer med sig. Selve processen skal være en god oplevelse, så vi gør os umage for at skabe de rette omgivelser for vores kunder, siger smykkedesigner Helga Winther, der tilføjer, at det kræver sit at gå fra tanke til papir - og videre til selve udformningen af smykket, som butikkens tilknyttede guldsmed står for.