Hadsund Internationale Kirke flytter
HADSUND: Hadsund Internationale Kirke (tidligere kaldet Frikirken Hadsund) flytter lokation.
Det fortæller kirken til avisen.
I de seneste måneder har frikirken holdt til i Andelens lokaler på Storegade 44, men fra 1. september holdes der fremover gudstjenester længere nede ad vejen i Berry Curtains lokaler på Storegade 7-9.
Denne adresse er også stedet, hvor Hadsund Bio lå i gamle dage, og Hadsund Internationale Kirke vil holde møder i, hvad der tidligere var, den lille biografsal.
En frikirke betyder “klassisk kristendom i en moderne indpakning", og navneskiftet er konsekvensen af, at kirken ikke kun er en kirke for danskere, men folk fra alle nationer er velkomne.
- Vi bor i et land, hvor fremmedfjendskheden er stigende, og udlændinge ofte føler sig som andenrangsborgere. Dette ønsker vi at modvirke som kirke og vise, at alle mennesker har værdi, udtaler forstander Mark Bracher.
Gudstjenesterne er tosprogede (dansk/engelsk), og der oversættes efter behov.
Søndag den 1. september bliver første søndag i de nye lokaler med indvielse kl. 10.30. Der vil være gratis kaffe og kage efter gudstjenesten.