Hadsund Fjernvarme hjælper Nilfisk med at blive grøn
Hos Hadsund Fjernvarme glæder direktør Bo Holt Andreassen sig også over samarbejde
Hadsund fjernvarme, som i mere end 60 år har forsynet borgere i Hadsund med varme, har også hjulpet lokal virksomhed med at blive grøn.
Det kan den lokal Nilfisk-afdeling skriver under på. Et år efter de blev koblet på fjernvarmenettet, er de blevet grønne forbilleder globalt.
- Vi var faktisk i tvivl i nogle år, om vi skulle konvertere fra naturgas til fjernvarme, men set i bakspejlet, så kunne vi godt have gjort det før, fortæller John B. Pedersen, der er Regional FM Manager hos Nilfisk i Hadsund, i en pressemeddelelse.
Med konverteringen fra naturgas til fjernvarme for godt et år siden sparer Nilfisk afdelingen i Hadsund 366,5 ton co2, og det er noget, der har fået John B. Pedersens Nilfisk-kollegaer i udlandet til at spærre øjnene op.
- Nilfisk’ afdelinger i andre lande kigger mod Hadsund nu, fordi de kan se, at vi gør det godt på det grønne område. Så det er en solstrålehistorie, det er helt sikkert. Og det er noget, vi er stolte af, siger John B. Pedersen.
Hos Hadsund Fjernvarme glæder direktør Bo Holt Andreassen sig også over samarbejdet, og over at både Nilfisk og varmeværket begge tog sig den tid, der skulle til, så begge parter kom ud af det som ”vindere”, som han udtrykker det.
- Jeg glæder mig hver gang, vi tilslutter en erhvervskunde. For os er det nemt og overskueligt og for virksomhederne betyder det, at de får tid til at fokusere på deres kerneområder – nemlig at drive virksomhed uden at skulle bekymre sig om opvarmning og energipriser, den del tager vi os af.