Gæst gik amok på dørmand
HOBRO: En 42-årig mand gik natten til lørdag klokken 03.00 amok på et diskotek i Adelgade i Hobro, oplyser Nordjyllands Politi.
Manden tog hårdt fat i en dørmand, som fik nogle skrammer i ansigtet. Derudover sendte manden flere trusler afsted mod dørmanden. Det betyder, at den 42-årige nu sigtes for både vold og trusler.