Billede beskrivelse

Tøjbutik og havefirma laver helt særligt arrangement

13. april 2025 kl. 14.02

HOBRO: Det står måske ikke lige i kortene at en dametøjsbutik og en haveanlægsvirksomhed skal gå sammen om at arrangere en kundeaften, men det er ikke desto mindre tilfældet, når Stamer & Hall og Greenbutton inviterer til inspirationsaften onsdag den 30. april.

- Uanset om det gælder tøjmode eller blomster og planter, så handler det jo begge steder om at blive inspireret til at sætte forskellige farver og former sammen.

- Derfor synes vi, at det kunne være sjovt at gå sammen om en inspirationsaften, hvor temaet er farver og de mange forskellige sammensætninger, både hvad angår tøjmode, blomster og planter, fortæller Nanna Stamer fra dametøjsforretningen Stamer & Hall.

Arrangementet finder sted i butikken hos Stamer & Hall på Adelgade 46 i Hobro, hvor Anne Rauch fra haveanlægsvirksomheden Greenbutton således også vil være til stede.

Der vil i løbet af aftenen blive skænket lidt bobler, ligesom de fremmødte kan vinde forskellige flotte præmier fra de to virksomheder. Tilmelding til aftenen kan ske hos Stamer & Hall.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste