Seneste nyt
Billede beskrivelse

Stinesminde gør klar til festlig dag ved fjorden

03. september 2026 kl. 14.01

STINESMINDE: Søndag den 13. september fra kl. 11 til 16 inviterer lokale borgere igen til Fjordens Dag i Stinesminde. 

Her venter en sensommerdag med aktiviteter, musik og oplevelser for både børn og voksne.

På pladsen vil der være telte med mad og drikke, mens Naturfredningsforeningen deler ud af sin viden og byder på oplevelser for hele familien. 

Den kommunale ungdomsskole inviterer desuden til hæsblæsende sejlture på fjorden.

Gennem dagen er der spillemandsmusik og visesang i teltene.

Soroptimisterne har en hyggelig bod på havnen, og i et shelter bliver der indrettet et legehjørne for de mindste med klodser og biler. 

Billede beskrivelse

Børnene kan også gå på rejejagt med net i havnebassinet eller sætte sig bag rattet på en af de mange små traktorer og tage traktorkørekort.

Kl. 14 inviteres der til højskolesang i haven eller indenfor i det lille røde hus. Her vil forfatter og tidligere sognepræst Paul Arnbak mellem sangene sætte ord på tanker og udsigt, mens Dan Selchau akkompagnerer.

Fjordens Dag har været en tradition i Stinesminde i mere end 25 år. 

Ofte har vejret vist sig fra sin gode side, men arrangørerne er klar til lidt af hvert med telte og godt humør. Derfor opfordres gæsterne til at tage tøj på efter vejret.

Det store landskab ud mod fjorden danner rammen om dagens mange oplevelser.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste