Billede beskrivelse

Overlæge sætter fokus på hjertemedicinens betydning i hverdagen

28. februar 2026 kl. 19.01

HOBRO: Rigtig mange danskere - faktisk 670.000 - lever med en hjerte-kar-sygdom. Det betyder, at flere end en million hvert år får receptpligtig hjertemedicin.

Men hvad gør den godt for, og hvad skal jeg passe på?

Det er temaet, når overlæge Peter Bisgaard Stæhr fra Kardiologisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, holder foredrag ved Hjerteforeningen Mariagerfjords Hjertecafé torsdag 12. marts på Teater Caféen i Hobro.

Peter Bisgaard Stæhr er en anerkendt hjerteekspert, der med solid faglighed og mange års erfaring fra klinisk praksis brænder for at gøre en konkret forskel for den enkelte patient - både fagligt og menneskeligt.

Mange med hjertesygdom får ordineret medicin, men hvad betyder den egentlig i hverdagen? Hvad virker den imod, og hvilke forhold skal man være særligt opmærksom på? Disse spørgsmål - og mange flere - vil blive belyst i løbet af aftenen.

Med et letforståeligt og praksisnært oplæg vil Peter Bisgaard Stæhr gøre deltagerne klogere på medicinens rolle i behandlingen af hjertesygdom.

Samtidig giver Peter Bisgaard Stæhr konkrete råd om, hvordan man selv kan tage aktiv del i sit helbred og leve et sundere og aktivt liv - også når hjertesygdom er en del af hverdagen.

Arrangementet henvender sig til alle - både personer med hjertesygdom, pårørende og andre med interesse for hjertesundhed.

Der er gratis adgang, og man behøver ikke at være medlem for at deltage i hjertecaféen.

I forlængelse af mødet holder Hjerteforeningen sin årlige generalforsamling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste