Billede beskrivelse

Nyhed til Ambu: To af dagene er det helt gratis at komme ind på festpladsen

21. august 2025 kl. 19.14

HOBRO: Ambufesten lurer lige om hjørnet. Den starter på torsdag den 28. august.

Traditionen tro byder torsdag og fredag på to meget flotte koncertprogrammer, og derfor skal man - naturligvis fristes man til at sige - købe billet til de to dage for at komme ind på Ambupladsen. 

Til gengæld venter der musikoplevelser fra nogle af tidens hotteste musiknavne.

Mens det koster penge at komme til Ambu torsdag og fredag, er det – som en nyhed i år - helt og aldeles gratis, at komme ind på Ambupladsen både lørdag og søndag.

- Ja, det er helt nyt, og et tilbud, der skal sikre, at alle har råd til at opleve Ambufesten, lyder det fra Christian Johnson, markedsføringsansvarlig for Ambufesten.

- Og selvom de største musiknavne selvfølgelig er på torsdag og fredag, så er der faktisk også mange oplevelser lørdag og søndag, både musikalske og mange andre gode oplevelser, og både for børn og voksne.

Billede beskrivelse

- Lørdag er der blandt andet det traditionelle store sildebord. Det er gratis og noget vi kan tilbyde i samarbejde med Sparekassen Danmark. Der er plads til 400 spisende gæster og billetter kan afhentes gratis i banken efter først-til-mølle. Til sildebordet kan man blandt andre opleve årets Ambutaler Johnny Haugaard og der vil også være livemusik med Lars Lindbjerg, fortæller Christian Johnson.

Billede beskrivelse

Lørdag aften er der andre spændende tiltag og arrangementer, mens søndagen byder på forskellig underholdning og indslag – blandt andet middagsgudstjeneste, børnekræmmermarked, fægteshow, Motor Milles Danseshow og musikalsk optræden ved forskellige kor under Mariagerfjord Kulturskole og Mariagerfjord Korskole.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste