Billede beskrivelse

Lær at spille golf helt gratis i foråret

22. marts 2025 kl. 06.03

HADSUND: Mariagerfjord Golfklub inviterer igen nye golfinteresserede til at prøve kræfter med sporten – helt gratis! Søndag den 6. april kl. 10.00 åbner klubben dørene for alle uanset alder og erfaring, der ønsker at lære mere om golf og prøve det i praksis.

Det fortæller klubben.

Billede beskrivelse

Golf er Danmarks største sport blandt personer over 25 år og har både fysiske og mentale fordele. En svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet viser, at golfspillere i gennemsnit lever fem år længere end resten af befolkningen.

På dagen vil klubbens træner, Morten Thuen, stå for instruktion, og deltagerne får mulighed for at spille golf med vejledning fra erfarne medlemmer.

Billede beskrivelse

For dem, der ikke kan deltage denne dag, er der flere åbent hus-arrangementer – blandt andet søndag den 27. april, hvor Mariagerfjord Golfklub, ligesom mange andre klubber i landet, afholder Golfens Dag.

Derudover er der mulighed for at starte på holdet, som begynder hver tirsdag kl. 16.00 fra den 8. april.

Billede beskrivelse

Flere oplysninger findes på klubbens hjemmeside. 

Golfklubbens formand, Bjarne Pedersen, håber, at det gratis tilbud vil få mange nye golfspillere til at tage det første slag på banen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste