Billede beskrivelse

Kreative forening viser evnerne frem i weekenden

23. marts 2026 kl. 06.00

VISBORG: Den kreative forening Visborg Husflid inviterer til årets store forårsudstilling den 28. og 29. marts i husflidens lokaler i Visborg.

Den traditionelle elevudstilling byder på alt fra glaskunst, vævning, strik, keramik, pileflet og trædrejning – alt sammen skabt af lokale kursister og undervisere.

Det kreative univers er nu i gang med sin 12. sæson på adressen, men ser allerede frem mod et langt større jubilæum.

I 2028 kan foreningen nemlig fejre hele 75 års virke med håndværk, fællesskab og kreativitet som samlingspunkt.

Billede beskrivelse

En levende udstilling

Under udstillingen vil der være arbejdende stande i flere af værkstederne, hvor gæsterne kan opleve håndværket udført i praksis. 

I stuen kan man nyde kaffe og kage – og måske være heldig i Nordjyllands (nok) største tombola.

I forbindelse med den nye sæson er flere af værkstederne blevet opgraderet. Der er indrettet en ny vævestue, keramikværkstedet har fået installeret drejeskiver, og i trædrejeværkstedet er der kommet en venstrehånds-drejebænk – så alle kan være med. 

Foreningen oplever, at interessen for håndarbejde er større end nogensinde, og har udvidet den kommende sæson med flere kurser i april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste