Vi holder indflytterfest - kom og vær med!
Sidste år flyttede Det Nordjyske Mediehus’ Himmerland-redaktion i nye lokaler i Adelgade 9 i Hobro, og efter flere corona-benspænd kan mediehuset endelig holde et brag af en indflytterfest og åbent mediehus for hele Himmerland.
Det sker fredag 4. marts - og du er velkommen til at kigge forbi i løbet af dagen for at se de nye lokaler, hvor vi desuden byder på kaffe og kage, små flyttekasser med gaver, chokoladeboller til de morgenfriske og pølser til dem, der kigger forbi om eftermiddagen.
Og ikke mindst kan du få en god snak med de journalister og kommercielle medarbejdere, du kan møde i mediehuset i Hobro.
Allerede fra klokken 6 om morgenen åbner vi dørene, når ANR’s friske morgenkøtere Matilde Alexandra og Anders Wortmann sender live i fire timer. Vi har papir på, at vi har Danmarks bedste morgenradio, så glæd dig til, at ANR’s ”Morgenkøtere” sender direkte fra mediehuset.
Fra klokken 11-12 byder mediehusets nye erhvervsmedie, Vigeur, velkommen til lokale erhvervsdrivende, som er inviteret til Business for Lunch.
Når klokken runder 16, ruller pølsevognen ind foran mediehuset. Så kig forbi og få en pølse.
Indflytterfesten sluttes af med en eksklusiv intimkoncert med Hjalmar, men det er kun for dem, som vinder en billet. For at vinde en billet skal du lytte med på ANR og Radio NORDJYSKE i ugen op til koncerten.