Torsdag blev de første Open Air-koncerter til Ambufesten 2023 spillet. I aften går det løs igen, men der er sket en ændring af programmet. Foto: Martin Damgård
Udskiftning i sidste øjeblik: Skinz spiller til Ambu Open Air
Skinz er ny kunstner på programmet til Ambu Open Air i Hobro i aften. Det skyldes, at D1ma er blevet syg og derfor har aflyst sin koncert.
Det oplyser Ambufesten på Facebook.
Skinz har lavet hits som "Jeg har en pige" og "Efter Mig".
Det er ikke muligt at få billetter til Ambu Open Air fredag. De er helt udsolgt for andet år i træk.
Udover Skinz skal Blæst, Rakkerpak, Artigeardit, Emil Lange, Kesi, Lamin, Saveus, Mowgli og Icekiid spille på Ambupladsen i aften.