Billede beskrivelse

Toldfri Dage: Musik, mad, drikke og masser af gode tilbud

28. maj 2024 kl. 06.02

HADSUND: I weekenden fredag den 31. maj og lørdag den 1. juni inviterer Hadsund Handel til Toldfri Dage med MC-træf, livemusik, uddeling af gavekort, salg af mad og drikke, gode tilbud i butikkerne samt ikke mindst masser af hygge og god stemning. Men det er vigtigt, at du husker dit pas!

I hvert fald patruljerer den humørfyldte og uniformerede tolder i gågaden både fredag og lørdag, og han vil ”forlange” at se dit pas. Kan du fremvise det, så får du til gengæld et gavekort til en af Hadsund Handels butikker, der i de to toldfri dage vil have ekstraordinært gode tilbud.

Billede beskrivelse

Om lørdagen er der også en del, der, udover passet, skal huske kørekortet. Her er der nemlig et stort motorcykeltræf på Storegade.

Billede beskrivelse

Alle, der har en motorcykel, er inviteret til at være en del af træffet, der løber af stablen fra kl. 11.00 til 13.00 på Storegade.

Og har du ikke en motorcykel, er du selvfølgelig inviteret med til at komme og opleve det imponerende syn og den gode stemning.

Vel mødt!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste