Billede beskrivelse

Tæt på udsolgt til særligt modeshow

22. oktober 2024 kl. 17.03

HOBRO: Det er ikke unormalt, at tøjbutikkerne i Hobro afholder kundeaftener og modeshows i deres butikker. 

Men at en herre- og dametøjsbutik går sammen om en helt særlig aften hører lidt mere til sjældenhederne. 

Det er imidlertid tilfældet, når dametøjsbutikken Stamer & Hall og herretøjsbutikken Victor onsdag aften inviterer til et fælles modeshow i Hobro.

- Vi er lidt samme type butik, som henvender os til nogenlunde samme målgruppe, bare fordelt på mænd og kvinder, fortæller Steffen Kjærgaard, indehaver af Victor.

- Derfor fik vi idéen, og ud af de 50 personer, vi har plads til, er der foreløbigt solgt 40 billetter. Så det er en fin opbakning, og jeg er sikker på, at der nok skal blive fuldt hus, tilføjer han.

Modeshowet finder sted i butikslokalerne hos Stamer & Hall, der har hjemme på Adelgade 46 i Hobro, onsdag den 23. oktober klokken 18.30. 

Her vil tre kvindelige modeller fra Stamer & Hall vise 15 forskellige sæt, mens Victor byder ind med en mandlig model, der viser fem forskellige sæt.

Der vil blive serveret lidt snacks, øl, vin og vand i løbet af aftenen, og efterfølgende modeshowet vil begge butikker holde ekstraordinært åbent.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste