Billede beskrivelse

Svingende blues i Kulturhuset

07. april 2024 kl. 06.00

ARDEN: De fleste, der interesserer sig for blues, kender Thorbjørn Risager & The Black Tornado, som i efterhånden 20 år har underholdt blueselskere verden over med deres koncerter og udgivelser.

Gennem de sidste tyve år har de sat spor i hele Skandinavien, Europa, Canada, USA og Asien.

De har fængslet publikum med deres dynamiske sceneoptræden og en lyd, der blander soul, Chicago blues, boogie og rock 'n' roll med en stemme, som bringer mindelser om Ray Charles, Van Morrison og Billy Gibbons.

Færre ved, at Thorbjørn Risager og Tornado-pianomand Emil Balsgaard har en historie sammen, der går væsentlig længere tilbage i tiden. Det er nemlig 30 år siden, at deres makkerskab begyndte.

Duoen går på scenen i Kulturhuset torsdag den 18. april – bl.a. med en stribe numre fra deres seneste album ‘Taking The Good With The Bad’.

Her viser de, at deres kærlighed til den særlige New Orleans blues ’n’ funk stil stadig er intakt med pulveriserende boogie blues, strejf af caribiske rytmer, syrede delta-grooves og low down dirty funk.

Kulturhuset i Arden

Torsdag d. 18. april kl. 20.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste