Billede beskrivelse

Stemning a la Matador på den gamle bane

02. juni 2022 kl. 10.31
Opdateret kl. 10.39

Søndag 12. juni inviterer veteranbanen sine to- og firehjulede veteranvenner på gummihjul til træf på stationerne i Mariager og i Handest.

Her mødes sjove, interessante og kuriøse køretøjer fra motorismens "lømmelalder", fra dengang bedstefar var dreng eller oldemor stadig levede.

Køretøjer, som nemt kunne have medvirket i Matador, Badehotellet eller Sygeplejeskolen.

Det er banens håb, at et sådant veteran-træf kan blive en årlig tilbagevendende sommerbegivenhed.

På Veterandagen har banen naturligvis trukket sine egne gamle motorkøretøjer frem fra remisen, og banens billettrykker har selvfølgelig fremstillet særlige Veteranbilletter trykt på brunt pap.

Veteranbanen håber naturligvis på, at rigtig mange vil finde vej til Mariager eller til Handest søndag 12. juni.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste