Sommershopping tilsat livemusik
HOBRO: Skal du sommershoppe i Hobro de næste tre lørdage, kan du glæde dig til at kunne krydre det med lidt livemusik på Torvet.
Lørdag den 20. juli spiller Renay fra klokken 10.30-13.30. Lørdag den 27. juli er det Claus Tanderup, der indtager scenen fra klokken 11.00-14.00, mens Bogart Duo runder af lørdag den 3. august. De spiller fra klokken 11.00-14.00.
Det er Hobro Handel, der står bag arrangementerne, som økonomisk er støttet af Spar Nord Fonden.
Vel mødt!