Billede beskrivelse

Skaberen af Dunkelfolket udstiller

22. oktober 2024 kl. 19.01

ARDEN: Kunstneren bag den kommende udstilling i Kulturhuset i Arden er Kirsten Gitz-Johansen. Hun er kendt som skaberen af gade- og masketeatret Dunkelfolket, som nu har eksisteret siden 1989.

Kirsten startede som billedskærer tilbage i 1979 med at lave relieffer og senere masker i træ, som blev grundlaget for Dunkelfolket, og arbejdede med dem indtil 2012, hvor hun flyttede fra Fosdalen til Aalborg, hvor hun nu er bosat.

Efter flytningen kastede hun sig over billedkunsten og begyndte at male, og har nu sit eget atelier, hvor hun skaber de malerier, som vises på udstillingen.

Malerierne hænger ofte sammen i serier og henter inspiration i forskellige livsområder, som giver motiv, farve og form til den kunstneriske proces.

Udstillingen markeres med en fernisering lørdag d. 2.november, hvor Kirsten Gitz-Johansen vil fortælle om sine billeder og processen bag dem.

Det traditionelle musikalske indslag ved ferniseringen er denne gang en lille jazzkoncert med pianisten Lars E. Jørgensen, som netop er tiltrådt som ny organist ved Arden Kirke samt guitaristen Jesper Christiansen. De to dygtige lokale musikere vil spille de største hits fra jazzens historie og dykke ned i den store amerikanske sangskat.

Kulturhuset i Arden

Kirsten Gitz-Johansen – malerier

Udstilling, fernisering og intimkoncert med Lars E. Jørgensen og Jesper Christiansen.

Lørdag d. 2. november kl. 11.00-12.30

Gratis adgang – alle er velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste