Billede beskrivelse

På med badebukserne på søndag: Vandparken i Mariager på vej ud af vinterhiet

03. juni 2022 kl. 13.54

Så er sæsonen igen startet i Mariager Vandpark.

Det skete om formiddagen på søndag 5. juni - herefter vil vandparken være klar til leg de næste 10-12 uger frem.

Vandparken blev pustet op og delvist samlet på land. Så blev delene sejlet ud til de i forvejen monterede kæder, som har fat i 32 store klodser, som bruges på byggepladser og til vejafspærringer.

Klodserne vejer over 500 kg pr stk., så Vandparken skal nok blive, hvor den er.

Parken er placeret ca. 120 meter fra land på en dybde på omkring 2,5 meter, så man skal svømme de sidste 40-50 meter ud til Vandparken.

Derfor er anbefalingen også, at man viser respekt for vandet, således at alle bærer svømmevest, og ingen under 12 år færdes alene på Vandparken.

Ved Sandstranden er der mange bænke- bordsæt og en lille omklædning, hvis der er behov for det. Der kommer også en løsning på længere sigt på udlejning af svømmeveste og våddragter.

Ligeledes bliver der også sat et mobilt toilet op igen ligesom sidste år.

På Pumpehuset er der sat vejledninger op, som gæster skal følge ved ophold på Sandstranden og på Vandparken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste