Oplev et gammelt lokomotiv og idyllisk landskab: Familietur med veterantoget
Stig ombord i veterantoget. Toget fløjter afgang, og rejsen begynder. 17 kilometer gennem noget af det smukkeste Danmark: Fjord, købstadsidyl, bøgeskov, bølgende bakker, heder og ådale. Hastigheden er 30 kilometer i timen.
Tag madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyd forfriskningerne undervejs. Det gør turen endnu hyggeligere. Stå ude på de åbne endeperroner og hør, hvordan det gamle lokomotiv arbejder og pruster sig gennem det naturskønne landskab med flittig brug af fløjten.
I vil opleve et stykke levende dansk kulturhistorie. Historien om en lokal privatbane. Der er jernbanebanenostalgi fra den gang bedstefar og olde var unge. Vi viser smuk dansk vognbygningskunst på Danmarks længste veteranbane - et aktivt museum med masser af mekanik.
Hvornår? Søndag den 18. juni 12:10 - 15:20
Hvor? Handest station, Fårup