Onsild Messe runder de 5 år: Besøgstallet vokser og vokser
Sidste år blev Onsild Messen flyttet 14 dage frem og tilmed lavet som en hel weekend-begivenhed. Det blev en så god succes, at den lokale arrangør Dorte Rask Laursen gør det igen i år.
I år finder messen sted i weekenden 18.-19. november i Onsild Hallen.
Det er tilmed 5. gang, at Dorte Rask Laursen slår dørene op til en hyggelig messe, hvor der formentlig igen i år bliver fuldt booket af stande.
De fire foregående år har der været total booket med stande, og besøgstallet for messen er vokset år for år. Sidste år talte besøgstallet 548 voksne og dertil cirka 100 børn.