Billede beskrivelse

Kulturskoles elever udstiller

07. maj 2024 kl. 06.01

HOBRO/HADSUND: Igen i år har billedkunstholdene på Mariagerfjord Kulturskole fået lov at udstille på Kunstetagerne på øverste etage. Som noget nyt starter udstillingen allerede på Hobro Bibliotek, som man skal gå igennem for at komme ind på Kunstetagerne.

De seneste uger har Mariagerfjord Kulturskole arbejdet med temaet "liv" som en fælles reference. Spørger man billedkunsteleverne, hvad de tænker, når de hører ordet liv, kommer der mange ord på bordet. For eksempel dyr, mennesker, blomster, kunst, fantasi, farver, venner og mange flere ord. Eleverne har skabt værker med udgangspunkt i nogle af disse ord.

Det er elever fra holdene i Hobro, Arden og Mariager, der udstiller.

Udstillingen åbnes tirsdag den 7. maj, hvor der er fernisering fra kl. 16:30 til 18:00, og alle er velkomne. 

Udstillingen varer til den 18. maj.

På Hadsund Bibliotek er det onsdags- og torsdagsholdene fra Hadsund Skole, der udstiller. Disse to hold har ligeledes skabt værker om liv, som man kan glæde sig til at opleve.

Udstillingen åbnes lørdag den 4. maj kl. 11:00, og den varer til og med den 21. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste