Billede beskrivelse

Klub inviterer til golf, stegt flæsk og ølsmagning

07. april 2023 kl. 06.02
Opdateret 12. april 2023 kl. 11.57

Mariagerfjord Golfklub har haft stor succes med konceptet ”Kvinder & Golf”. Nu lancerer de et tilsvarende tilbud til mænd.

Til ”Mænd og Golf” får alle herrerne en personlig mentor, der hjælper med alt vedrørende introduktion og indføring i golfens spændende verden.

Billede beskrivelse

Det sociale bliver også en stor del af forløbet – blandt andet vil en aften blive afsluttet med stegt flæsk og persillesovs, der vil være en ølsmagning ved One Pint og der bliver instruktion fra en fysioterapeut fra BeneFiT i Hadsund.

Forløbet varer seks uger, hvorefter deltagerne har et golfkørekort og dermed kan spille i stort set alle danske golfklubber. Alle deltagerne bliver i øvrigt udstyret med en ”uniform” sponsoreret af den lokale Sparekassen Danmark.

Formanden for gruppen er Mogens Christiansen, og ”Mænd og Golf” starter op mandag 24. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste